NV, en af de finansielle funktioner, beregner den nuværende værdi af et lån eller en investering baseret på en konstant rentesats. Du kan bruge NV enten med konstante periodiske ydelser, som f.eks. et realkreditlån eller andre lån, eller en fremtidig værdi, som er dit investeringsmål.
Syntaks
NV(rente;nper;ydelse;[fv];[type])
Syntaksen for funktionen NV har følgende argumenter:
-
Rente Påkrævet. Rentesatsen i hver periode. Hvis du f.eks. optager et billån med en årlig rente på 10 %, og du betaler månedlige ydelser, er rentesatsen pr. måned 10 %/12, eller 0,83%. Du skal angive 10 %/12, 0,83 %, eller 0,0083 i formlen som rentesatsen.
-
Nper Påkrævet. Det samlede antal ydelsesperioder i en annuitet. Hvis du f.eks. optager et fireårigt billån og betaler månedlige ydelser, spreder lånet sig over 4*12 (eller 48) perioder. Du skal angive 48 for nper i formlen.
-
YDELSE Påkrævet. Ydelsen er den betalte ydelse i hver periode og kan ikke ændres i annuitetens levetid. Ydelse omfatter sædvanligvis hovedstolen og renter, men ikke gebyrer og afgifter. De månedlige ydelser for et fireårigt billån på 10.000 USD til en rente på 12 % er f.eks. 263,33 USD. Du skal angive -263,33 for ydelse i formlen. Hvis ydelse er udeladt, skal du inkludere fv-argumentet.
-
Fv Valgfrit. Den fremtidige værdi eller en kassebeholdning, der skal være tilbage, når den sidste betaling er foretaget. Hvis fv udelades, antages værdien at være 0 (et låns fremtidige værdi er f.eks. 0). Hvis du f.eks. vil spare 50.000 USD op med henblik på at finansiere et projekt om 18 år, så er 50.000 USD den fremtidige værdi. Du kan derefter foretage et forsigtigt skøn over renten og afgøre, hvor meget du skal spare op hver måned. Hvis fv er udeladt, skal du inkludere ydelsesargumentet.
-
Type Valgfrit. Tallet 0 eller 1, der angiver, hvornår ydelser forfalder.
Definer type som lig med |
Hvis ydelser forfalder |
---|---|
0 eller udeladt |
Ved periodens afslutning |
1 |
Ved periodens begyndelse |
Bemærkninger
-
Sørg for at være konsekvent i brugen af de enheder, du angiver for rente og nper. Hvis du betaler månedlige ydelser på et firårigt lån med en årlig rente på 12%, skal du bruge 12%/12 for rente og 4*12 for nper. Hvis du betaler årlige ydelser på samme lån, skal du bruge 12% for rente og 4 for nper.
-
Følgende funktioner kan anvendes i forbindelse med annuiteter:
AKKUM.RENTE |
H.YDELSE |
---|---|
AKKUM.HOVEDSTOL |
NV |
FV |
RENTE |
FVTABEL |
INTERN.RENTE |
R.YDELSE |
NETTO.NUTIDSVÆRD |
YDELSE |
-
En annuitet er en række konstante kontantydelser i en sammenhængende tidsperiode. Et billån eller et realkreditlån er f.eks. en annuitet. Se beskrivelsen for hver annuitetsfunktion for at få flere oplysninger.
-
I annuitetsfunktioner repræsenteres de beløb, du betaler, f.eks. et indskud på opsparing, af et negativt tal. De beløb, du modtager, f.eks. udbyttetjek, repræsenteres af et positivt tal. Et indskud i en bank på 1.000 USD repræsenteres f.eks. af argumentet -1000, hvis du er den, der indskyder beløbet, og af argumentet 1000, hvis du er banken.
-
I Microsoft Excel løses en formel med et finansielt argument ved brug af de andre argumenter. Hvis rente ikke er 0, gælder følgende:
Hvis rente er 0, gælder følgende:
(ydelse * nper) + nv + fv = 0
Eksempel
Kopiér eksempeldataene i følgende tabel, og sæt dem ind i celle A1 i et nyt Excel-regneark. For at få formlerne til at vise resultater skal du markere dem, trykke på F2 og derefter trykke på Enter. Hvis der er brug for det, kan du justere bredden på kolonnerne, så du kan se alle dataene.
Data |
Beskrivelse |
|
---|---|---|
$500,00 |
Udbetalte beløb på en forsikringsannuitet i slutningen af hver enkelt måned |
|
8 % |
Rente i forbindelse med de udbetalte beløb |
|
20 |
Årene for de udbetalte beløb |
|
Formel |
Beskrivelse |
Resultat |
=NV(A3/12; 12*A4; A2;; 0) |
Den nuværende værdi af en annuitet med brug af betingelserne i A2:A4. |
(DKK 59.777,15) |